NB VENTILATION OPFORDRE DE UNGE TIL EN ERHVERVSUDDANNELSE

NB Ventilation A/S har endnu engang været i medierne og reklamere for at flere unge vælger en erhvervsuddannelse. Vi har et samarbejde med flere af vores kunder bl. a. Ib Andersen, Jonassen Ventilation, Urban Ventilation om at uddanne flere ventilationsteknikkere, netop som Randi siger fordi behovet er der. Desværre valgte TV2 Nord at fraklippe den del af indslaget. Vi kan ikke lære vores læringe alt det de skal lære, men ved at samarbejde med Ib Andersen, Jonassen Ventilation, Urban Ventilation kan vi give vores lærlinge en god uddannelse og branchen nogle dygtige håndværkere. Vi kunne ikke gøre det uden at vi samarbejdede med andre

Dansk Industri: Hver tredje skal vælge en erhvervsuddannelse

02:4075aab85d-52d5-4309-adaa-0c58ac635575.jpg

Om to uger skal landets afgangselever vælge ungdomsuddannelse. Flere virksomheder håber, at de unge vil gå erhvervsskolevejen

Nordjylland er godt med, når det drejer sig om at få de unge til at vælge en erhvervsuddannelse. Men der er stadig plads til forbedringer, lyder det fra DI.

Om to uger skal unge over hele landet beslutte sig for, hvor de vil studere efter folkeskolen. Sidste år valgte størstedelen det traditionelle gymnasie (STX), mens 19 procent valgte en erhvervsuddannelse.

I Nordjylland er andelen af unge på erhvervsuddannelserne lidt højere. I Morsø Kommune er den helt oppe på 39 procent, og i ti ud af de 11 kommuner er andelen højere end landsgennemsnittet. Men i Aalborg er det kun 18 procent, der vælger at gå en anden vej end den klassisk boglige.

SÅ MANGE VÆLGER EN ERHVERVSUDDANNELSE I DIN KOMMUNE:

Morsø: 39 %

Vesthimmerland: 32 %

Thisted: 29 %

Mariagerfjord: 27 %

Frederikshavn: 26 %

Jammerbugt: 26 %

Brønderslev: 24 %

Hjørring: 23 %

Rebild: 22 %

Aalborg: 18 %

Læsø: 58 % (Få elever på ungdomsårgangen)

 

Kilde: Dansk Industri

- Vi får brug for nogle unge, der kan komme ind og overtage fra de gamle, som vi har, der snart skal på pension. Og så har vi brug for nogle unge, der gerne vil gøre en forskel. Dem, vi har nu er dygtige, så dem er der nok flere af, siger Per Højbjerre, der er direktør for NB Ventilation, der er et ventilationsfirma i Aalborg.

Virksomheden har fem lærlinge, blandt andet Randi Mogensen, der tidligere har arbejdet som klinikassistent, men som for et halvt år siden valgte at begynde på uddannelsen som ventilationstekniker:

- Der er meget arbejde, og man bevæger sig meget. Det tiltaler mig meget, at jeg ikke skal sidde for meget ned, fortæller hun.

Forskel på behov fra landsdel til landsdel

Hos Dansk Industri vil man gerne have flere som Randi Mogensen. Unge, der vælger en erhvervsuddannelse. I Folketinget vedtog man i 2015 en erhvervsskolereform, der blandt andet skal sikre, at det i fremtiden er hver fjerde på en ungdomsårgang, der skal begynde på en erhvervsuddannelse.

Men tallet bør være endnu højere, lyder det fra Dansk Industri i Vendsyssel:

- 25 procent er jo et gennemsnit på landsplan, og det kan jo være meget forskelligt fra område til område. Jeg tror, at hvis det skal matche det behov, vi har i Vendsyssel, så skal målet nok mere være 30 procent, siger Richard Fynbo, der er formand for DI Vendsyssel.

Storbyerne trækker

I dag vælger 23 procent af ungdomsårgangen i Hjørring en erhvervsuddannelse som førsteprioritet. Og selvom det ligger tæt op af målet fra politisk side, så kan det mærkes i Vendsyssel, at der er færre erhvervsuddannede i Aalborg:

- Hvis der bliver uddannet for få i Aalborg, så hjælper det lige lidt, at vi uddanner nok i Vendsyssel, for så opstår der et vakuum i Aalborg, der tiltrækker arbejdskraften fra de andre byer i takt med, at de bliver uddannet, og så er vi ikke nået længere af den vej, siger Richard Fynbo.

For Randi Mogensen hos NB Ventilation har det især været jobmulighederne, der har fået hende i arbejdstøjet som ventilationstekniker:

- Det er jo min fremtid, det handler om, og der ved jeg, at der er brug for os, så det virker til, at fremtiden er sikret, hvis man vælger denne vej, siger hun.

https://www.tv2nord.dk/artikel/hver-tredje-skal-vaelge-en-erhvervsuddannelse

    Vi er en kreditværdig virksomhed baseret på Bisnodes kreditvurderingssystem. Vurderingen er foretaget ud fra en mængde forskellige beslutningsregler. Oplysningerne bliver opdateret dagligt via Bisnodes database. Kreditvurderingen af virksomheden er således altid aktuel.
    NB Ventilation A/S - Svanningevej 2 - 9220 Aalborg Øst - +45 98 31 52 44 -
    Webdesign: StyrHjemmesiden.dk